Anbringelse af børn udenfor hjemme reguleres af Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn. Lovens overordnede sigte er støtte til børn under 18 år. I forbindelse med efterværn, kan der dog gives støtte til personer op til 23 år.
Der eksisterer tre former for plejefamilier: almindelig plejefamilie (herunder akut), professionel plejefamilie og privat arrangeret plejefamilie. Udover anbringelse i plejefamilie kan barnet desuden anbringes på døgninstitution.
Ved en almindelig plejefamilie forstås en plejefamilie, der har børn i pleje og som modtager vederlag for det. De har normalt ikke plejeopgaven som fuldtidsbeskæftigelse.
Vederlaget til almindelige plejefamilier er fastsat til 5.134 kr. per barn per måned i 2020. Vederlaget kan forhøjes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at plejeopgaven kræver en ekstraordinær indsats,
Ved akutte, kortvarige anbringelser skal der i 2020 udbetales forhøjet plejevederlag på 488 kr. per døgn per plejebarn. Vederlaget for akut anbringelse kan maksimalt udbetales i 30 døgn for det samme barn. Derefter reduceres taksten til almindeligt plejevederlag.
Ved en professionel plejefamilie forstås en plejefamilie med socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaring. Baggrunden giver særlige forudsætninger for at tage sig af børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Lønnen og ansættelsesvilkårene for den professionelle plejefamilie sker efter overenskomsten mellem Grønlands Selvstyre og fagforeningen for pædagogisk personale ved dag- og døgninstitutioner i Grønland.
En privat arrangeret plejefamilie indebærer en aftale mellem indehaveren af forældremyndigheden og plejefamilien. Det kan i mange tilfælde være pårørende til barnet, men det kan også være andre familier. Hvis barnet skal anbringes i pleje ud over tre måneder, skal forældremyndighedsindehaver sørge for, at plejefamilien får udstedt en plejetilladelse fra kommunen.
2.2 Kommunernes udgifter til plejevederlag
Fra det fællesoffentlige lønsystem udtrækker Grønlands Statistik oplysninger om de personer der har modtaget honorarer for pleje i løbet af året. Fra oplysningerne i lønsystemet er det muligt at identificere, hvilke betalinger fra kommunerne der vedrører almindelig familiepleje herunder akut familiepleje og hvilke der vedrører andre typer af honorar primært aflastningsvederlag. Det er desuden muligt at opdele betaling af honorar på optjeningsmåned og afgøre om der udbetales enkelt plejevederlag eller om mulighederne for at udbetale forhøjet plejevederlag anvendes.
Kommunerne indberetter udbetalte plejevederlag til Skattestyrelsen. De skattepligtige plejevederlag indberettes i de såkaldte A11’ere, som kommunerne indsender til Skattestyrelsen i slutningen af hvert kalenderår. I A11’erne oplister kommunerne personnumre på de personer, der har modtaget honorar for pleje, og det beløb de har modtaget i året. Det er således muligt at validere oplysninger fra lønsystemet med de oplysninger der tilgår Skattestyrelsen.
De samlede udgifter til almindelig familiepleje fremgår af nedenstående tabel.
Oversigt 2.1 Kommunernes udgifter til almindeligt plejevederlag (mio. kr.)
|
|
2018 |
2019 |
2020 |
|
Almindeligt Plejevederlag |
24,4 |
26,6 |
30,1 |
|
Akut Pleje |
3,6 |
4,4 |
3,2 |
|
I alt |
28,0 |
31,0 |
33,3 |
Kilde: Det fællesoffentlige lønsystem suppleret med oplysninger fra kommunernes administrationssystem Winformatik.
Taksterne for almindelig familiepleje er som følger:
Oversigt 2.2 Takster for almindelig familiepleje (kr.)
|
|
2018 |
2019 |
2020 |
|
Almindeligt plejevederlag (pr. måned) |
5.028 |
5.068 |
5.134 |
|
Akut Plejevederlag (pr. døgn) |
478 |
482 |
488 |
Kilde: takstcirkulære 289, 290 og 291 fra Departementet for sociale anliggender.
Foruden plejevederlaget ydes der også tilskud til børnenes tøj og kost samt lommepenge. Disse ydelser er ikke skattepligtige.
2.3 Rensning og validering af data
Lønsystemets primære formål er, at sikre korrekte udbetalinger til plejeforældrene og korrekt indberetning til skattevæsenet. Oplysninger som er relevant til statistikformål om eksempelvis plejebørnenes personnummer, plejetyngde (dobbelt eller enkelt vederlag), plejeperiode mv. kan derfor være ufuldstændige og må i visse tilfælde skønnes ud fra øvrige oplysninger.
Plejevederlag udbetales til plejeforældrene og er derfor registeret under plejeforældrenes personnummer både i Skattestyrelsens indkomstoplysninger og i det fællesoffentlige lønsystem. I det fællesoffentlige lønsystem er der imidlertid i de fleste tilfælde også anført barnets personnummer eller andre oplysninger, der kan medvirke til at identificere barnet. Mens den skattepligtige plejeforælders personnummer direkte fremgår af de administrative systemer skal plejebarnets cpr ofte udledes ud fra oplysninger i andre statistiske registrer. Eksempelvis benyttes oplysninger fra CPR-registeret om navn og fødselsdato, oplysninger fra familiestatistikken om ikke- hjemmeboende børn og søskende samt oplysninger fra det kommunale administrative system Winformatik om udbetaling af kost- og lommepenge til plejebørn.
Plejebørn kan starte et plejeophold midt i en måned, være midlertidigt placeret hos andre plejeforældre, flytte med plejeforældre til en anden lokalitet mv. I statistikken medregnes et barn som plejebarn i den pågældende måned, selv om barnet ikke har i pleje hele måneden. Børn med flere plejeforhold i samme måned medregnes kun med det plejeforhold, der har udløst de højeste plejevederlag i den pågældende måned.